Færgeoverfarten
Siden oldtiden har der været færgedrift over Sallingsund mellem Pinen i Salling og Plagen på Mors. Overfarten fik disse navne, fordi det for de rejsende var en pine og en plage at komme over. Indtil 1873 foregik overfarten i åbne både med garvede rorkarle ved årene. Herefter flyttede overfarten til Nykøbing - Glyngøre. I 1923 startede en ny guldalder for Pinen og Plagen, idet "Motorfolkets Færge" blev etableret med et par rappe færger- naturligvis kaldt "Pinen" og Plagen". Sallingsundbroen blev bygget i årerne 1973- 78. Indvielsen af broen i 1978 satte punktum for et stykke spændende egns- og færgehistorie. Med den nye bro startede en ny æra i egnens historie.
Den gamle Sallingsund Færgekro
I umindelige tider har der været færgekro ved Sallingsund for at gøre ventetiden bekvem og for at beværte og huse de rejsende. Helt tilbage til 1695-96 er et færgehus ved Sallingsund nævnt. I 1767 fik kroen sit kongelige privilegium. Den gamle kro, som i dag ligger ved Sallingsund Camping, fungerede som kro i årene 1855- 1938.
Sallingsund Færgekro
Den nuværende kro blev indviet i 1938 og er nylig restaureret, så den i dag lever op til selv de største krav som 4-stjernet hotel. Men vigtigst- den hyggelige stil og atmosfære er bevaret. Sallingsund Færgekro ligger skønt ved det storslåede naturområde Legind Bjerge. Skov og fjord omgiver kroen, der er nabo til Jesperhus Blomsterpark. I 1974 blev et nyt anneks med 34 værelser indviet, så kroen i dag har 40 dejlige værelser, heraf flere suiter. Kroen er kendt for altid at være flot dekoreret, og det formår at skabe en fantastisk hygge.






Sallingsund Færgekro | Sallingsundvej 104 | 7900 Nykøbing M | Tlf.: +45 9772 0088 | Fax: +45 9772 2540 | 
